henrik.sites.ku.dk

Forside banner

Jeg er ansat i Koncern-it, som udvikler, driver og supporterer fælles it-systemer, netværk og telefoni på Københavns Universitet



KU-IT, Københavns Universitets fælles it-afdeling

Den 1. december 2017 har Københavns Universitet fået én samlet it-afdeling, KU-IT. Og lad mig tilføje “endelig”.

Som det har været de fleste andre steder, er it noget, der har sneget sig mere og mere ind i alt, vi foretager os, og således også på Københavns Universitet. Administrativt havde hvert fakultet, hvert institut, ja hvert lille center tidligere sin egen “it-afdeling”, der f.eks. kunne bestå af en studentermedhjælp, der kom og hjalp til i nogle timer, en gang om ugen, til egentlige it-afdelinger, der tog sig fælles computere, printere m.v. Herudover havde det daværende ADB-kontoret, som var Fællesadministrationens it-afdeling, ansvaret for det studieadministrative system, som med årene blev udvidet med fælles økonomisystem, journalsystem og flere andre, fælles systemer for hele KU.

I 2009 besluttede KU så at samle al denne lokale it-kompetence til egentlige it-afdelinger. Men tiden var ikke moden til én fælles samlet it-afdeling. KU er en står supertanker, der ikke sådan lige styrer i en anden retning.

Men nu er tiden kommet. KU-IT skal bestå af det bedste fra alle de tidligere afdelinger. Vi skal have samlet de sidste rester af “dobbeltbogføring” (ens systemer, hver for sig). Vi er allerede godt på vej, og har med et fælles mailsystem, KUmail, et fælles intranet (KUnet), og andre fælles systemer, men vi skal have samlet resten, og benytte de systemer, der er bedst, til gavn for alle. Vi skal have fælles systemer; ikke systemer der, til en hvis grad, kan “snakke” sammen, men fælles systemer, så brugerne vil opleve en sammenhængende organisation, og ikke møder nye grænseflader afhængig af hvor i organisationen de befinder sig.

Sammenlægning er ikke nogen triviel opgave; selv om noget kan flyttes forholdsvis hurtigt, så er der andre systemer, der tager længere tid. Det er ikke bare et spørgsmål om at overføre data fra det ene system til det andet. Data skal struktureres ens, før de kan flyttes, regnskabsmæssigt skal vi også ensrettes og mange andre forhold er også i spil. Vi har sat en deadline der hedder juni 2019. Om vi kan nå det, må vise sig, men vi er i hvert fald i fuld gang.

Hvordan er det nu med MB, GB, Mb og Gb?

Vi bruger ofte ord som ”megabytes”, ”gigabytes”, ”gigabit” og lignende. Nogen har problemer med at kende forskel på, når man skriver med lille ’b’ eller stort ’B’. Her er forklaringen.

For at kende forskel på om det er bit eller byte, forkorter man byte med stort ’B’, hvor bit skrives med lille ’b’. Om ordene ”mega” og ”giga” gælder det at:

  • 1 bit er et ciffer i det binære talsystem (2-tals system), nøjagtigt som et ciffer i det decimale talsystem (10-tals system)
  • 8 bit (b) = 1 byte (B)
  • 1024 bytes = 1 kilobytes (KB)
  • 1024 Kilobytes = 1 megabyte (MB)
  • 1024 megabytes = 1 gigabyte (GB)
  • 1024 gigabytes = 1 terabyte (TB)
  • 1024 terabytes = 1 petabyte (PB)

Så stort ’B’ bruges når vi skriver ”gigabytes”, mens lille ’b’ benyttes når vi f.eks. skriver hastisheden på en Internetforbindelse, der altid skrives i bits (b/sek) og IKKE i bytes (B/sek).

Og hvorfor så 1024 og ikke bare 1000? Det decimale talsystem består, som bekendt, af 0 – 9 i hvert ciffer i tallet. Det binære har kun 0 og 1 Derfor er man nødt til at bruge 2. plads til at skrive 2 (10 – vises bagfra), 3. plads til at skrive 4 (100), 4. plads til at skrive 8 osv. Altså 1, 2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1024. Derfor er 1K = 1024.

Tallene skrives således:

  • 0001 = 1
  • 0010 = 2
  • 0011 = 3
  • 0100 = 4
  • 0101 = 5
  • 0110 = 6
  • 0111 = 7
  • 1000 = 8
  • 10000 = 16
  • 100000 = 32
  • 1000000 = 64
  • 10000000 = 128
  • 100000000 = 256
  • 1000000000 = 512
  • 10000000000 = 1024

Spåkonens krystal-computer

Estimater, inden for IT, kan være rigtigt svære at give, hvis man ikke engang selv ved hvor lang tid ting tager og der samtidig konstant dukker nye uforudsete forhindringer op.

Alligevel kræves der somme tider et estimat, samtidig med at man bliver mere og mere frustreret over at der er flere og flere forhindringer. Det sker på arbejdspladsen, det sket i samfundet og andre steder.

En gang imellem må folk have tålmodighed og acceptérre at det ikke altid er muligt at forudsige alting, selv om man rigtig gerne vil have et estimat. Spørg evt. en spåkone. Hun vil have lige så meget uret som det er muligt at give et seriøst bud.

Derfor udløber en webside, hvis du er for længe om det

Har du været ude for at få besked om at en webside, du har besøgt, pludselig er udløbet?

Det sker oftest når du køber ind på nettet (webshop), er på en firma-webside hvor du har indsat et filter om at du kun vil præsenteres for websider med et bestemt indhold (f.eks. sider hos en ejendomsmægler hvor du eks. kun vil hvor du kun vil præsenteres for eks. rækkehuse) sider hvor du skal logge ind.

Grunden er at får tildelt en slags “Indkøbskurv” (session cookie) hvert sted du handler eller besøger. Denne indkøbskurv bruger systeme til at holde styr på hvad der skal præsenteres for netop dig.

Systemet slår op i denne indkøbskurv mange gange, når du skifter mellem siderne eller vælger noget, og for at det skal gå hurtigt, så du ikke skal vente for længe, gemmes indkøbskurven i hukommelsen (RAM) frem for på disken, der er langsom.

Lige som mennesker, kan en maskine kun håndtere en vis mængde “kunder” ad gangen. Nogle “kunder” er hurtige og andre er længe om det. Men webserveren kan ikke se om du bare står og “overvejer dit køb” meget længe eller om du har “forladt butikken”.

Derfor tømmer den “indkøbskurven” for “kunder” som den tror har “forladt butikken” og stiller kurven klar til en ny “kunde”.

Og det er på dét tidspunkt du får beskeden, hvis du stadig er i “butikken” og “shopper videre”.

Hvorfor stiller IT-support dig så mange åndsvage spørgsmål?

Når du ringer til Helpdesk, er det vigtigste for dig bare at få løst dit IT problem. Og det kan måske synes irriterende eller underligt at supporteren stiller så mange åndsvage spørgsmål, i stedet for bare at løse problemet.

Ikke for sjov
Men det er ikke for sjov eller for at irritere dig eller vinde tid, at supporteren beder dig genstarte din pc. Ej heller at du skal svare på så mange spørgsmål.

Forestil dig at du står et tilfældigt sted i byen. Du ringer til Taxi og siger at du gerne vil hentes, og knalder derefter røret på. Selv om Taxi chaufføren er meget bekendt med det meste af byens infrastruktur så ved han ikke hvor du befinder dig i byen og heller ikke på hvilket gadehjørne det er, han ved ikke hvilken by du skal til, hvilken gade og hvilket et hus. Først når han ved det, kan han finde en vej.

Men hvis der nu er vejarbejde på den bro I skal over, skal han finde en anden vej for at komme over. Han kender ikke hele byen og skal først finde ud af hvordan han kommer til den anden bro.

Sådan er det også med IT systemer
Du er nødt til at hjælpe supporteren med at finde ud hvordan lige præcis din computer er. Benytter du det ene program eller det andet? Hvilken fejlmeddelelse får du? Og du er nødt til at fortælle om fejlmeddelelsen er “din bil er i stykker”, “broen er oppe”, “Broen er den gået i stykker” eller “Der holder en bil på tværs på broen” – Det er ikke nok bare at fortælle at du ikke kan komme over broen.

Med IT systemer er det heller ikke nok bare at fortælle at du ikke kan komme ind.

Du er nødt til at hjælpe supporteren med at hjælpe dig. Supporteren er god til at gætte, men kan kun gætte ud fra fakta og viden som du oplyser ham eller hende om.

Hvad er Hverdagens IT – billedligt talt

Indtil juli 2013 har denne blog heddet ”That’s IT” – On IT på Københavns Universitet. Denne titel er nu ændret til ”Hverdagens IT”, da jeg vil skrive mere generelt om IT forklaret i billeder så det ikke er nødvendigt at have en teknisk indsigt for at forstå det.

Selv om det, til tider, ikke kan undgås at komme ind på teknik – vi taler jo IT – så er det min tanke at forsøge for forklare det så ikke-teknisk som muligt, og hvor jeg alligevel er nødt til at komme ind på tekniske detaljer, at forsøge at forklare dem i et billedsprog så det alligevel er til at forholde sig til.

Og er der noget du ikke forstår, så er du mere end velkommen til at spørge ind til det, jeg skriver. Så vil jeg prøve at uddybe det, som du kan være i tvivl om. Du er også velkommen til at komme med forslag til ting, du gerne vil vide noget om. Så kan det være at jeg tager det op i et indlæg.

Eksempel

Jeg begyndte noget lignende i min private blog jeg har. Dette vil jeg flytte her til. Men indtil videre kan du se det dér. Her kan du bl.a. læse om Backup for almindelige mennesker, og om hvordan web-adresser fungerer.

Derfor kan du have langsom hastighed selv om wi-Fi ikonet viser fuldt signal

Selv om Wi-Fi ikonet på din telefon eller computer viser at der er fuld styrke på Wi-Fi signalet, kan du godt opleve en langsom- eller slet ingen forbindelse til internettet.

Se det som en bil: Du kan godt komme ud af huset og ind i bilen med fuld fart, men hvis bilen ikke kan komme ud ad porten, så kører den ingen vegne. Og hvis den kan, kan det være den skal køre i kø på motorvejen.

Det samme gælder for din Wi-Fi forbindelse. Hvis du har fuldt Wi-Fi signal kan du sagtens få forbindelse til din trådløse router, men hvis kablet i routeren er knækket kommer du ikke ud på Internet. Og hvis du har forbindelse skal du “køre i kø” sammen med alle de andre der også bruger internettet. Hvis der er “få biler” – eller få brugere – går det stærkt, men ellers kan det gå rigtig langsomt.

Med andre ord, det er altid et spørgsmål om det svageste led.

Er feriesvar nu så “farlige” som det siges?

Vi får tudet ørerne fulde om hvor “farligt” det er at sætte autosvar på vores e-mail, når vi har ferie.

Køre indbrudstyv. Jeg holder ferie i udlandet de næste 3 ugers tid, så du kan roligt tage dig god tid med at stjæle alt mit indbo

Men det er løgn og latin. Hvis du tænker dig om og begrænser hvem der får beskeden – f.eks. “Send kun feriesvar til personer i min adressebog” så er det altså ikke så “farligt” som vi konstant bliver belært om.

Det samme gælder i øvrigt alt andet du udgiver på nettet, f.eks. Facebook. Hvis du begrænser hvem der kan se eks. dine billeder, så er det altså ikke et problem.

Naturligvis er det altid den risiko at systemet bliver “hacket” (cracket), men det gælder også din banks netbanksystem, CPR-registret m.v.

Så har du de bekymringer, så hold dig helt væk fra nettet. Så er i hvert fald dine billeder sikre – med mindre der er en indbrudstyv der bryder ind i dit hus og ser-, stjæler- og udgiver billederne.

Men som med alt andet, hvis du bare går med hovedet under armen, og udgiver personlige oplysninger, uden omtanke, så er der naturligvis en risiko. Men det svarer til at du smider en udskrift af din registerindsigt fra CPR-registret, midt på Strøget i København

Andre kan læse mails du sender fra din webmail!

Vidste du, at selv om din forbindelse til din Webmail er krypteret (https) så er din e-mail det ikke?

At du benytter en sikker forbindelse (https) beskytter kun imod at andre kan aflure dit bruger-id, password og andre oplysninger du indtaster i din webmail (og andre steder der benytter https. Din mail sendes stadig i almindelig, ukrypteret, klartekst.

http og https har sådan set ikke noget at gøre med e-mail, det er kun din web-adgang til f.eks. den webmail hvor du har din e-mail liggende.

Vil du kryptere din e-mail, så andre ikke kan læse den når du sender den, skal du bruge mail-kryptering. Teknisk er det det samme, men det behøver du ikke bekymre dig om.

Godt at vide er dog hvordan du gør og lidt om hvordan det fungerer.

Du og modtager skal have et sæt nøgler: En offentlig og en privat. Din private nøgle kender kun du, og det er kun modtager der kender sin egen private nøgle. Begges offentlige nøgler kan alle i hele verden godt kende til.

Når du skal sende en krypteret mail, skal du kryptere mailen med modtagerens offentlige nøgle. Det er så kun modtageren med denne unikke offentlige nøgle der kan dekryptere mailen med sin private nøgle og dermed læse mailen.

Det samme sker hvis du skal modtage en krypteret mail. Her krypterer afsender e-mailen med din offentlige nøgle, og fordi det kun er dig der kender den private nøgle der passer til din offentlige nøgle, er det kun dig der kan dekryptere-, og dermed læse mailen.

Du kan bruge Nemid til det, eller et program ser hedder PGP (Pretty Good Privacy), men både afsender og modtager skal bruge det samme.

Du kan læse hvordan på nemid.nu eller openpgp.org

Vidste du: at der ikke nødvendigvis skal www foran en websides adresse?

Det er kendt for de fleste at www har noget at gøre med en webside. F.eks. er adressen til Danmarks Radio www.dr.dk.

Men hvad der måske ikke er så kendt, er at der ikke altid skal www. foran. De fleste webservere vil dog acceptere adresser både med- og uden www. foran, men nogle gange er det slet ikke muligt at benytte www. foran, og i andre er det ikke sikkert at du kan undlade det. Det er nemlig helt op til websidens ejer at beslutte det.

Årsagen er at www i adressen, som sådan, slet ikke har noget at gøre med web. Det er bare et navn. Egentlig er det bare navnet på den computer som indeholder websiderne. Den kunne lige så godt hedde hansen eller skovtrold. Eller en tilfældig kombination af bogstaver og tal.

Her er en lidt teknisk forklaring. En adresse er delt op i grupper. Set bagfra kan de bestå af:

  1. Top. Du kan sammenligne det med et land (f.eks. ”.dk” (danmark), ”.fi” (finland), eller ”.com”, ”.org”, ”.net” m.v.).
  2. Domæne. Du kan sammenligne det med et distrikt (f.eks organisation, firma), f.eks. dr.dk 
  3. Underdomæne. Du kan sammenligne det med en by. Dette er blot endnu en inddeling. Hos Københavns Universitet er det opdelt som it.ku.dkforskning.ku.dkkalender.ku.dknyheder.ku.dk
  4. Er der behov for det, kan det opdeles yderligere.

2 og opefter kan alle pege på en computer. Skriver du f.eks. dr.dk kan adressen pege på en webserver, men det kan lige så godt være en mail-server eller en anden computer. Og det kan lige så godt være at f.eks. a7ntxP45.dr.dk er en webserver som det kan være en mail-server eller noget andet. Og det kan også godt være at www.dr.dk måske var en mail-server og ikke en webserver.

Ofte vil man dog vejlede brugeren så det er mere tydeligt hvad det er der ligger bag navnet. Så mail.dr.dk er nok en mailserver, mens www.dr.dk formentlig er en webserver. Men det behøver ikke være sådan.